Razz pokerregler
Formålet med spillet er at danne den værste 5-korts hånd ud af totalt 7 kort.VIGTIGE BEMÆRKNINGER
- Det ligner meget at spille 7 Card Stud med de følgende undtagelser:
- Straights har ingen rangorden
- Flushes har ingen rangorden
- Laveste hånd vinder puljen
- Esser er lave kort
SÅDAN SPILLER DU
Til at begynde med indskyder spillerne anter. Der gives i alt tre kort til hver spiller - to af disse kort gives med billedsiden nedad og et af dem gives med billedsiden opad. Den spiller, der har det højeste opadvendte kort, agerer først. Hvis to spillere eller flere har lige højt opadvendt kort, skal spilleren med den højest rangerende kortfarve agere først i henhold til følgende (højest til lavest): spar, hjerter, ruder og klør. Denne spiller kan enten: foretage en indsats, smide kortene eller indskyde et Bring-In beløb (et tvunget bud).Når denne første byderunde er afsluttet, gives et fjerde kort til hver spiller - billedsiden opad. Nu følger den anden byderunde. Den spiller, der skal agere først, er den, der med de åbne kort viser den lavest rangerende pokerhånd (der ses bort fra straight og flush). Nu gives et femte kort med billedsiden opad til hver spiller. Her er det igen spilleren med den lavest rangerende pokerhånd blandt de åbne kort, der skal agere først. Der følger en byderunde, hvorefter et sjette kort gives til hver spiller med billedsiden opad. Dette efterfølges af endnu en byderunde (de samme indsatsregler gælder).
På dette tidspunkt gives et syvende kort til hver spiller - denne gang med billedsiden nedad. Dette er det sidste kort, der gives.
Hver af de resterende spillere i omgangen har nu 3 kort med billedsiden nedad og 4 kort med billedsiden opad. Herefter går den sidste byderunde igang. Den laveste hånd vinder puljen. Igen tæller straight og flush ikke med og Esserne er lave kort. Skulle det ske, at to spillere står lige, deles puljen (kortfarvens rangorden er her ikke afgørende for at fastsætte vinderen).